Rugholm Vejlaug

Gå til indhold

Hoved menu

Indkaldelse

Generalforsamling

Strandby, den 16. maj 2014



Til sommerhusejere under Rugholm Vejlaug.

Hermed fremsendes:

Indkaldelse til Generalforsamling 2. Pinsedag 2014 kl. 10.00
regnskab for 2013 og budget for 2014 og en kort orientering fra Bestyrelsen.

Denne indkaldelse er samtidig opkrævning for vejbidrag 2014.
Der opfordres til, at indbetale vejbidrag via fast overførsel, husk sommerhusadressen!

Vejbidrag 300 kr. for 2014 indbetales inden generalforsamlingen!
Reg.: 9009 – kt. nr. 1 305 806 680, konto i Spar Nord.

Bemærk – skriv kun sommerhusadressen og navn, så vi ved det er vejbidrag.
Der vil ikke blive fremsendt yderligere opkrævning.
Restance pålægges
gebyr 50 kr. ved skriftlig rykker.

Bestyrelsen har holdt 3 møder siden sidste generalforsamling.
Sidste sommer konstaterede vi, at grøftekanten mellem de to sydgående stikveje på Sennepsmarken var ved at skride ned, der havde flere gange i løbet af vinteren været en bil i grøften på grund af glat føre.
Et bestyrelsesmedlem var i arbejdstøjet og der er blevet sat markering op langs vejen.
Der er arbejdet videre med hjemmesiden og drøftet indhold. Det blev besluttet, at lægge referater ind vedrørende generalforsamling og bestyrelsesmøder, og der vil komme flere henvisninger til aktiviteter i området.
Gå ind og se på hjemmesiden, måske har du forslag til yderligere. www.rugholmvejlaug.dk
Til orientering vedr. NABOHJÆLP, som blev talt om sidste år, er det undersøgt og der skal være mindst 3 deltagere og et skilt koster 650 kr. Dette til orientering hvis nogen vil arbejde videre med det.
Det har i løbet af året været nødvendigt flere gange at rettet henvendelse til AVØ vedrørende overfyldte containere, hvorefter de er blevet tømt.
Vejene bliver renoveret inden Pinse. Vi har i år aftale med entreprenør Jørgen Jensen Bangsminde, da kommunen ikke mere arbejder for private.
Igen i år, hvor det har regnet meget, er der problemer med afvanding af vejene. Der er drøftet muligheden for, at forlænge grøften langs Sennepsmarken til Rugholm å eller nedlægge et større rør.
På dagsordenen til generalforsamling er der et par ændringer til vedtægterne.
Bestyrelsen har besluttet at udsende indkaldelse og dagsorden til generalforsamling via mail, derfor vil vi meget gerne have mailadresse på alle grundejere under Rugholm Vejlaug. I øjeblikket har vi 49 mailadresser og mangler 30 for at kunne udsende på den måde.
Kontakt gerne bestyrelsen hvis du har kommentarer eller gode ideer vedrørende vores område.
På gensyn til generalforsamlingen!
Tag gerne en stol med.

Med venlig hilsen
Pbv.
Hanne Lundholm
formand.

________________________________________________________________________________


                                                                                                  Strandby, den 16. maj 2014


Indkaldelse til Generalforsamling, 2. Pinsedag, mandag den 9. juni 2014 kl. 10.00
Mødet afholdes ved Niels Ove Winther, Rapsmarken 14, Bratten.


Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning v. formanden
3. Aflæggelse af regnskab ved kassereren
4. Vedtagelse af budget for 2014
5. Indkomne forslag fra medlemmer.
6. Valg til bestyrelsen.
På valg:
Ilse Madsen
Preben Koefoed
7. Valg af suppleanter
8. Valg af revisor
9. Ændring af vedtægter: § 5 stk. 4 hvor der står:
Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem under den i medlemslisten anførte adresse.
Ændres til:
Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ved skriftlig
meddelelse til hvert enkelt medlem under den i medlemslisten anførte adresse eller på
e-mail.
10. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest
3 uger før generalforsamlingen.

På gensyn til generalforsamlingen den 9. juni 2014 kl. 10.00 på Rapsmarken 14. Tag gerne en stol med.


På bestyrelsens vegne
Hanne Lundholm


Formand.

_______________________________________________________________________________









Indkaldelse til generalforsamling, 2. pinsedag, mandag den 20. maj 2013.
Mødet afholdes hos Preben Kofoed, Sennepsmarken 24, kl.10.00.


Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning ved formanden.

3. Aflæggelse af regnskab ved kassereren.

4. Vedtagelse af budget.

5. Indkomne forslag fra medlemmer.

.6. Valg til bestyrelsen.
På valg:
Hanne Lundholm
Bo Kier
Niels Ove Winther

7. Valg af suppleanter

8. Valg af revisor

9. Eventuelt.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen.

På gensyn til generalforsamlingen den 20. maj 2013. Tag gerne en stol med.

På bestyrelsens vegne
Hanne Lundholm
Formand

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu